Biltips.dk
Billån uden udbetaling
Bluetooth til bilen
Køb brugt bil
Køb en billig nysynet bil
Mikrofon til bilradio med bluetooth
Miljøzonemærke i Tyskland
Skift hjul
Tjek din bils oliestand
Tjek for pant i en bil

Ordbog

Det kan godt lade sig gøre at købe billige nysynede biler. Her er et par måder at købe sig en billig nysynet bil: Start med at sætte dig ind i, hvad priserne er for den eller de biler, du er interesseret i. Det kan du gøre i lokalavisen, dba.dk, gulgratis.dk, bilbasen.dk, bilpriser.dk og på biltorvet.dk. På flere af disse sider kan du sætte et maksimalt beløb, definere hvilket bilmærke og type, du leder efter og endda vælge, om de biler, der fremkommer i resultatet skal være nysynet. Der er også flere forhandlere rundt omkring i landet, der har specialiseret sig i nysynede biler. Finder du her ikke en nysynet bil, der passer til det, du søger efter, kan du også vælge at tage på bilauktion, hvor bilerne generelt handles til lavere priser, da det blandt andet er her, brugtvognsforhandlerne køber og sælger biler internt. Her kan du finde besparelser på kr. 5000-15000 under hvad du skal give hos en forhandler. Her handles nysynede biler dog også til en højere pris end biler, der ikke er nysynede. Dette kombineret med den ofte anseelige rabat, bilerne handles med, gør, at det også kan være interessant at købe en bil, der skal synes snart. Tricket er her at købe en bil, der umiddelbart lader til at kunne gå igennem syn med så få udgifter som muligt.
Her er det, at det begynder at blive smart. Kør bilen til syn umiddelbart efter du har købt den - ikke noget med at få den indregistreret (med mindre du har købt den med plader). Brug så få penge på bilen som muligt, før du har fundet ud af, om det kan betale sig at syne den. Dels kan du finde ud af, om den kan gå igennem syn med det samme - og kan den ikke det, giver synshallen dig i synsrapporten en liste over de ting, der skal gøres ved bilen, for at den kan synes. Denne liste er dog ingen garanti for at den vil gå igennem omsyn, men sandsynligheden er ret stor, da det alt andet lige er listen over mangler fra første syn, de vil gå ud fra ved omsynet. Herefter kan du så se, om det vil kunne betale sig at få ordnet de ting, der skal til for at få bilen nysynet. Kan det ikke det, så sæt den til salg på autocom.dk eller dba.dk, gulgratis.dk, qxl.dk, mv. Prisen, du kan sælge til, er højst sandsynlig ganske fornuftig i forhold til, hvad du har givet for den på auktion - også inklusiv salær og de andre udgifter, du har haft. Kan det betale sig at få den igennem syn, har du fået dig en bil, der med stor sandsynlighed er billigere end mange andre nysynede biler.